Depression: årsagerne til dens opståen, og hvad man kan gøre for at bekæmpe den.

Vi går alle igennem faser af ulykkelighed eller tristhed på forskellige tidspunkter i vores liv. Men når man oplever langvarig og uforklarlig tristhed, kan det være et tegn på depression.

Depression involverer en forstyrrelse i hjernens metaboliske processer, hvilket fører til ubalancer i neurotransmittere som serotonin og noradrenalin, hvilket resulterer i en følelsesmæssig ubalance.

Skelnen mellem burnout og depression

Udbrændthed beskrives ofte som depressive stemninger ledsaget af alvorlige udmattelsessymptomer. Udtrykket "udbrændthed" mangler en præcis definition, hvilket kan være forvirrende.

Forskellige psykologiske symptomer, der hver især kræver forskellige terapeutiske tilgange, falder ind under paraplyen udbrændthed. Dette udtryk bruges til at beskrive en tilstand, der skyldes, at man er overvældet, så man undgår det negative stigma, der er forbundet med psykiske problemer. Men at tilskrive depression udelukkende til stress er alt for forenklet.

Depression kan ramme alle

Det anslås, at omkring fem procent af verdens befolkning oplever depressive episoder, der kræver behandling, og mange tilfælde bliver sandsynligvis ikke rapporteret.

I alvorlige tilfælde kan depression påvirke livskvaliteten betydeligt og gøre folk ude af stand til at arbejde. Både mænd og kvinder, såvel som børn og unge, kan blive ramt.

Depressionssymptomer varierer, herunder manglende evne til at opleve glæde, søvnforstyrrelser, appetitløshed, manglende motivation, panikanfald og følelsesmæssig følelsesløshed.

Mens kernesymptomerne er de samme hos de ramte, findes der kønsspecifikke forskelle. Mænd har tendens til at udvise selvstyret vrede og selvmordstendenser, mens kvinder har tendens til at internalisere deres følelser med ruminering og angst. Depression hos børn viser sig ofte som sløvhed, irritabilitet, spiseforstyrrelser og selvberoligende adfærd som at sutte på tommelfingre.

Katalog Produkter Liste UI-komponent

Diagnosticering af depression

Depression har forskellige og uspecifikke symptomer, hvilket gør, at den ofte diagnosticeres gennem en udelukkelsesproces. En præcis diagnose kræver, at man udelukker andre tilstande med lignende symptomer, såsom hjerte-kar-sygdomme, skjoldbruskkirtelsygdomme eller sygdomme i bugspytkirtlen, der påvirker hormonbalancen.

Tidligere blev forskellige former for depression kategoriseret ud fra deres oprindelse. Depression forårsaget af metaboliske forstyrrelser i hjernen blev kaldt endogen eller intern depression, mens eksterne faktorer blev tilskrevet neurotisk eller reaktiv depression. Man brugte også specifikke udtryk som bipolar lidelse, der beskriver humørsvingninger mellem op- og nedture, og tilstande som årstids-, alders- eller graviditetsrelateret depression.

Nutidens forståelse tyder på, at depression opstår som følge af et komplekst samspil mellem indre og ydre faktorer, og diagnostisk praksis fokuserer nu på at beskrive symptomer ved hjælp af standardiserede kriterier og vurdere deres sværhedsgrad.

Forskere udforsker genetiske dispositioner for depression gennem resiliensforskning, som undersøger, hvorfor nogle individer er mere modstandsdygtige over for meget stressende livsbegivenheder end andre. Disse resultater kan bane vejen for målrettede depressionsbehandlinger.